Du er her: IRF National rekommandationsliste Baggrundsnotater Fordøjelse og stofskifte Midler mod mavesyrerelaterede forstyrrelser (A02)

Print

Midler mod mavesyrerelaterede forstyrrelser (A02)


Rekommandation

 

Protonpumpe-hæmmere (PPI’er) er som udgangspunkt 1. valg til behandling af:

  • Ulcus
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)
  • Profylakse mod NSAID-induceret ulcus

H2-receptor antagonister kan anbefales ved:

  • Symptomstyret behandling af lettere (ikke-erosiv) reflukssygdom
  • Symptombehandling ved dyspepsi eller reflukssymptomer i ventetiden inden endoskopi.

Præparater markeret med * har ikke tilskud.

Rekommanderet (med ækvieffektive doser)

PPI'er

*Esomeprazol   20 mg

Lanzoprazol    30 mg

Omeprazol      20 mg

Pantoprazol    40 mg

*Rabeprazol     20 mg

 

H2-receptor antagonister 

Famotidin  40 mg

Nizatidin  300 mg

*Ranitidin  300 mg

Ikke rekommanderet

Prostaglandiner 
*Misoprostol

Baggrundsnotat

LægemidlerForfattere

 

Referencer

Lægemidler

Inddeles i antacida (A02A), H2-receptor antagonister (A02BA), prostaglandiner (A02BB), protonpumpehæmmere (PPI’er) (A02BC) samt sukralfat og alginsyre (A02BX) til behandling af ulcus og gastroøsofageal reflukssygdom (GERD).
Antacida, sukralfat og alginsyre behandles ikke i dette notat.

Protonpumpehæmmere

PPI’er er det primære valg ti lbehandling af ulcera og GERD baseret på utallige undersøgelser, der viser en lidt hurtigere smertestillende virkning og lidt bedre opheling end med H2-receptor antagonister (1, 2).

 

Kliniske endepunkts-studier viser ingen væsentlig forskel mellem de forskellige PPI’er anvendt i de neden for angivne doser. Det gælder både for GERD (3, 4, 5, 6, 7, 8), ulcus (9, 10, 11, 12, 13) og eradikationsbehandling (17, 18, 19). Ved behov for profylakse i forbindelse med NSAID-behandling kan både PPI’er og H2-receptor antagonister anvendes, men PPI behandling har større effekt (14, 15). Hverken PPI eller H2-receptor antagonister beskytter den nedre gastrointestinalkanal mod NSAID -inducerede skader (16).

 

Der kan være marginale forskelle på de enkelte midlers registrerede indikationer, men dette tillægges ikke afgørende klinisk betydning. Alle midlerne regnes for ækvieffektive til alle indikationer, også symptomstyret (p.n.) behandling af GERD.

 

Med udgangspunkt i de kliniske studier kan følgende doser anses for ækvieffektive:

 

  Symptonstyret behandling pn. dosis Vedligeholdelsesbehandling eller forebyggelse af NSAID-induceret ulcus Opheling Eradikationsbehandling (sammen med antibiotika)
Esomeprazol 10-20 mg (10 mg)* 20 mg 20 mg x 2
Lanzoprazol 15-30 mg 15 mg 30 mg 30 mg x 2
Omeprazol 10-20 mg 10 mg 20 mg 20 mg x 2
Pantoprazol 20-40 mg 20 mg 40 mg 40 mg x 2
Rabeprazol 10-20 mg 10 mg 20 mg 20 mg x 2

 

Esomeprazol findes ikke i 10 mg.
I de fleste studier med esomeprazol er anvendt 40 mg. Esomeprazol 40 mg er vist marginalt mere effektiv end 20 mg med hensyn til ulcusopheling og smertelindring (primært ved Los Angeles grad C og D), med ved ukompliceret anvendelse i almen praksis er der sjældent behov for doser over 20 mg.

 

H2-receptor antagonister (A02BA)

Ved behov for profylakse i forbindelse med NSAID-behandling kan både PPI’er og H2-receptor antagonister anvendes, men PPI behandling har større effekt (14, 15).

 

Markedets H2-receptor antagonister anses for at have samme maksimaleffekt, men forskellig potens til både GERD (21, 22, 23) og ulcus (24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31).

 

Rekommandationen for H2-receptor antagonisterne bliver derfor med ækvieffektive doser:

 

Famotidin 40 mg
Nizatidin 300 mg
Ranitidin 300 mg

Prostaglandiner

Der foreligger ikke dokumentation fra randomiserede studier for at misprostol 200 mikrog x 2 reducerer risikoen for alvorlige GI-hændelser. Det er dokumenteret, at 400 mikorg x 2 har nogen effekt, men giver også forholdsvis hyppigt diarré som bivirkning (32). Der er endvidere ikke fundet evidens for en særlig fordel af prostaglandiner mht. resuktion af nedre gastrotoxicitet.

 

Forfattere

Revideret den 10. februar 2008 af IRF med deltagelse af de eksterne specialister:

 

Jan Fallingborg - Dansk Gastroenterologisk Selskab
Peter Matzen - Dansk Gastroenterologisk Selskab
Lars Kristian Munck - Dansk Gastroenterologisk Selskab
Dorte Jarbøl - Dansk Selskab For Almen Medicin
Lars Bo Svendsen - Dansk Kirurgisk selskab

Referencer

 

  1. Chiba N, De Gara CJ, Wilkinson JM, Hunt RH . Speed of heeling and symptom relief in grade II to IV gastroesophageal reflux disease: A meta-amalysis Gastroenterology. 1997;112:1798-1810
  2. Van Pinxteren B, Numans ME, Bonis PA, Lau J. Short-term treatment with proton-pump inhibitors, H2-receptor antagonists and prokinetics for gastro-oesophageal reflux disease-like symptoms and endoscopy negative reflux disease (Cochrane review). The cochrane Library, Issue 1, 2002. Oxford: Update software.
  3. Sharma VK, Leontiadis GI, Howden CW. Meta-analysis of randomized controlled trials comparing standard clinical doses of omeprazole and lansoprazole in erosive oesophagitis. Alim Pharmacol Ther 2001; 15: 227-31.
  4. Vcev A, Stimac D, Vceva A et al. Pantoprazole vs omeprazole in the treatment of reflux esophagitis. Acta Medica Croatica 1999; 53: 79-82.
  5. Dupas JL, Houcke P, Samoyeau R et al. Pantoprazole vs. lansoprazole in French patients with reflux esophagitis. Gastroenterol Clinique et Biologique 2001; 25: 245-50.
  6. Delchier, JC, Cohen G & Humphries TJ. Rabeprazole 20 mg once daily or 10 mg twice daily, is equivalent to omeprazole, 20 mg once daily, in the healing of erosive gastrooesophageal reflux disease. Scand J Gastroenterol 2000; 35: 1245-50.
  7. Edwards SJ, Lind T & Lundell L. Systematic review of proton pump inhibitors for the acute treatment o f reflux oesophagitis. Al pharm Ther 2001; 15: 1729-36.
  8. Castell Dom Kahrilas PJ, Richter JE et al. Esomeprazole (40 mg) compared with lansoprazole (30 mg) in the treatment of erosive esophagitis. Am J Gastroenterol 2002; 97: 575-83.
  9. Capurso L, Di PC, Bordi C et al. Lansoprazole in the treatment of peptic ulcer disease: A multicenter double-blind study. Gastroenterology International 1996; 8: 125-132.
  10. Petite JP, Slama JL, Licht H et al. Comparison og lanzoprazole (30 mg) and omeprazole (20 mg) in tratment of duodenal ulcer. Amulticenter double-blind comparative trial. Gastroenterologie Clinique et Biologique 1993; 17: 334-40.
  11. Ekstrom P, Carling L, Unge P et al. Lanzoprazole versus omeprazole in active duodenal ulcer. A doble-blind randomized comparative study. Scandinavian Journal og Gastroenterology 1995; 30: 210-15.
  12. Chang FY, Chiang CY, Tam TN et al. Comparison of lanzoprazole and omeprazole in the short-term management of duodenal ulcers in Taiwan. Journal og gastrenterology and Hepatology 1995; 10: 595-601.
  13. Dekkers C, Beker JA, Thjodleifsson B et al. Double-blind comparison of rabeprazole 20 mg vs omeprazole 20 mg in the treatment of erosive or ulcerative gastro-oesophageal reflux disease. Alim Pharm Ther 1999; 13: 49-57.
  14. Rostom A, Dube C, Wells G et al. Prevention of NSAID – induced gastroduodenal ulcers. Cochrane database of systemic reviews 2002 Issue 4 Art no.: CD002296. DOI 10.1002/ 14651858.CD002296.
  15. Hawkey CJ, Jones RH, Yeomans ND, Scheiman JM, Talley NJ, Goldstein JL, Ahlbom H, Næsdal J. Efficay of esomeprazole for resolution of symptoms of heartburn and acis regurgitation in continous users of non-steroidal anti-inflammatory drugs. Alim Pharm Ther 2007; 25: 813-21.
  16. Laine L, Smith R, Min K et al. Systematic review: the lower gastrointestinal adverse effects of non-steroidal anti-inflammatory drugs.  Aliment Pharmacol Ther 2006; 24: 751-67.
  17. Bazzoli F, Pozzato P, Zagari M et al. Efficacy of lansoprazole in eradicating H pylori: a meta-analysis. Helicobacter 1998; 3: 195-201.
  18. Miwa H, Ohkura R, Murai T et al. Impact of rabeprazole, a new proton-pump inhibitor, in triple therapy for H. pylori infection – comparison with omeprazole and lansoprazole. Alim Pharmacol Ther 1999; 13: 741-46.
  19. Tulassay Z, Kryszewski A, Dite P et al. One week of treatment with esomeprazole-based triple therapy eradicates Helicobacter pylori and heals patients with duodenal ulcer disease. Eur J Gastroenterol Hepatol. 2001; 13: 1457-65
  20. Lipsy RJ et al. Clinical review of Histamine 2 receptor antagonists. Arch Intern Med 1990; 150: 745-50.
  21. Pignon JP et al. Treatment of gastroesophageal reflux: analysis of randomized double-blind trials. Gastroenterol Clin Biol 1987; 11: 668-80.
  22. Tougas G et al. Efficacy of H2-receptor antagonists in the treatment of gastroesophageal reflux disease and its symptoms. Can J Gastroenterol 1997; 11: 51B-54B.
  23. McCarty-Dawson D et al. Ranitidine vs cimetidine in the healing of erosive esophagitis. Clin Ther 1996; 18: 1150-60.
  24. Legerton CW Jr. Duodenal and gastric ulcer healing rates: a review. Am J Med 1984; 77: 2-7.
  25. Akhtar MA et al. Treatment of acute duodenal ulcers with famotidine and its comparison with other H2 blockers. J Pak Med Assoc 1990; 40: 136-7.
  26. Lee FI et al. Single night-time dose of 40 mg famotidine or 800 mg cimetidine in the treatment of duodenal ulcer. Ali Pharm Ther 1989: 3: 505-12.
  27. Cochran KM et al. Famotidine, ranitidine and cimetidine in the treatment of duodenal ulcer: two large international studies. Eur J Gastroenterol Hepatol 1991; 3: 527-531.
  28. Dicenta C et al. Outline of clinical studies with a new H2-antagonist: Famotidine. Ital J Gastroenterol 1984; 16: 181-2.
  29. Di Mario F et al. Comparison of 150 mg nizatidine BID or 300 mg at bedtime, 150 mg ranitidine BID in the treatment of gastric ulcer – an 8-week randomized double-blind multicentre study. Hepatogastroenterol 1990; 37: 62-5.
  30. Di Mario F et al. A comparison of nizatidine and ranitidine in the maintenance treatment of duodenal ulcer. A randomized, double blind, multicentre, 2-year study. Ital J Gastroenterol 1991 23: 253-6.
  31. Bolin TD et al. Prevention of duodenal ulcer occurence. Double-blind comparison of ranitidine and cimetidine. J Clin Gastroenterol 1987; 9: 310-13.
  32. Rostom A, Dube C, Wells G et al. Prevention of NSAID-induced ulcers. The Cochrane Database ogf Systematic Reviews 2002, Issue 4. Art. No.: CD002296. DOI: 10.1002/14651858.CD002296

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10. februar 2009



Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 16. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top