IRF orienterer om præparatændringer ved patentudløb
Der er flere gange i de sidste år sket, at originale lægemidler, der er tæt på patentudløb skifter fra én lægemiddelform til en anden - fx fra tablet til smeltetablet. På den måde kan substitutionsreglerne omgås, hvilket får konsekvenser for såvel patientens økonomi som samfundsøkonomien.
IRF vil fremover søge at holde lægerne orienteret om, hvilke lægemidler, der skifter form eller på anden måde gennemgår klinisk irrelevante forandringer, som kan have en betydning for, om substitutionsreglerne fungerer efter hensigten.
|